Fonden Spøttrup Studegård

Fonden Spøttrup Studegård er stiftet 11.11.11 af Spøttrup Turistforening og Rødding 2020 (Nu Rødding Udviklingsråd) - i tæt samarbejde med Muserum Salling og Skive Kommune.

Fondens overordnede formål er at arbejde med en helhedsplanlægning og en udvikling af det geografiske område, der udgør Oplevelsesklynge Spøttrup. Oplevelsesklynge Spøttrup består af områderne omkring Spøttrup Borg og – Sø samt områderne Rødding, Ålbæk, Vadum, Knud Strand og Nymølle i Vestsalling. Det er i den forbindelse også fondens formål at arbejde for at fremme, pleje, bevare og beskytte naturen.

Spøttrup Studegårds aktiviteter i 2012-2020 har bl.a. været afgræsning af 36 hektar naturarealer rundt om Spøttrup Sø med økologiske stude. Denne aktivitet er på pause i 2021-22.

I 2015 lykkedes det at etablere en travesti rundt om hele Spøttrup Sø. Det er en tur på 5-6 km i ujævnt terræn. Men en utrolig flot naturtur.

I 2017 igangsatte fonden et projekt om at starte et væksthus til fremme af aktiviteter og erhverv i Oplevelsesklynge Spøttrup.  I september 2021 lykkedes det så at overtage ejendommen Søndermarken 1  -  lige overfor Spøttrup Borg. Fonden er nu i fuld gang med at skabe aktiviteter på stedet. Dette arbejde fortsætter i de kommende år.

Bestyrelsen:                     
Arne Bisgaard (tlf. 21246648), formand  
Mogens Høstgaard (tlf. 28286054), næstformand
Sam Wullum (tlf. 40180624) 
Søren Vang (tlf. 21907052)  
Karen Refsgaard (tlf. 40104458)
Finn D. Andersen (tlf. 22203707), kasserer uden for bestyrelsen

Spøttrup Studegård er et projekt opstået gennem arbejdet med ”genoplivning” af Sallingstuden og udviklingen af kvalitetsfødevarer i Skive Kommune. Der arbejdes med projektet i relation til en helhedstænkning af området omkring landsbyen Rødding, Spøttrup borg, Spøttrup sø og de nærtliggende kystlandskaber langs Limfjorden. Området ses i forbindelse med projektet både som et sammenhængende unikt kulturarvsmiljø og som en natur- og kulturarvsbaseret oplevelseszone under opbygning med Spøttrup borg som udgangspunkt.

Ideen og visionen for Spøttrup studegård er at skabe et vindue til fremtidens studeproduktion samtidig med at projektet indgår i en fremtidig helhedsplanlægning og formidling af det landskab, studeproduktionen såvel historisk som nutidigt er centralt placeret i.

Et omdrejningspunkt for projektet er middelalderborgen Spøttrup og dens landbrugshistoriske baggrund som absolut centrum for 1800 tallets eksportsucces, Sallingstuden. Det var her fra de fede lavbundsjorde omkring Spøttrup Borg, man fik et særligt eksklusivt kødprodukt, der i stor udstrækning blev eksporteret.

Studene blev transporteret, primært via ”Rav – og Studevejen”, men også Hærvejen ned gennem Jylland blev anvendt som studevej.

Den nuværende Forening for Sallingstuden blev etableret i 2007 på initiativ fra lokale økologiske landmænd.

Grundideen med Sallingstuden er at udnytte tyrekalve fra den økologiske mælkeproduktion, der ofte ikke opfedes under økologiske betingelser, til økologisk studeproduktion, så der igen kan tilbydes studekød af høj kvalitet.

Studekalvene får en tilværelse, hvor der leves op til kravene for økologisk produktion. Samtidig er spisekvaliteten af netop stude af malkeracer meget høj. Dyrene vokser langsommere og sætter en høj fedtmarmorering, der giver smag. Ligeledes bliver kødstrukturen finere pga. den langsomme vækst, dvs. kødet bliver mere mørt.

Sideløbende med, at et større antal stude kommer i produktion, opstår et behov for at bygge stalde og shelters med de nødvendige faciliteter, og hvor der er taget hensyn til en række forhold omkring arkitektur og indpasning i omgivelserne samt miljø og dyrevelfærd. Spøttrup studegård ønsker på sigt at arbejde med en udvikling og demonstration af denne type landbrugsbyggeri under hensyntagen til de natur- og kulturlandskabsfølsomme områder.

Ligeledes er der med projektets udvikling opstået et ønske om at formidle historien om studene i fortid og nutid på en spændende og tidsvarende måde og i optimale rammer, der kan korrespondere med formidlingen på Spøttrup borg.

Endelig er et væsentligt element i projektet en planlægning af den fysiske og rekreative infrastruktur i området. Denne planlægning vil danne fundamentet for hele den oplevelses- og formidlingsbaserede del af Spøttrup studegård. I disse planer indgår bl.a. en sti rundt om Spøttrup sø, forbindelsesstier til Rødding og Vestsallingstien, mulighed for at komme ud på og evt. over Spøttrup sø under hensyntagen til fuglelivet m.m., samt ruter og opholdsmuligheder for heste og ryttere.

Store dele af naturområderne omkring Spøttrup borg og sø er ejet af Naturstyrelsen. Spøttrup Borg og et mindre areal ved søen ejes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Planlægningen af Spøttrup studegårds fremtidige aktiviteter foregår derfor i tæt dialog og samarbejde med disse instanser.

§ 1 Fondens navn og hjemsted

Fondens navn er ”Fonden Spøttrup Studegård” med hjemsted i Skive Kommune.
Fonden er stiftet af Spøttrup Turistforening og Den selvejende institution Rødding 2020.

§ 2 Fondens formål og opgaver

Fondens overordnede formål er at arbejde med en helhedsplanlægning og en udvikling af det geografiske område, der udgør Oplevelsesklynge Spøttrup. Oplevelsesklynge Spøttrup består af områderne omkring Spøttrup borg og –sø samt områderne Rødding, Ålbæk, Vadum, Knud Strand og Nymølle i Vestsalling.

Det er i den forbindelse også fondens formål at arbejde for at fremme, pleje, bevare og beskytte naturen.

Fondens formål kan blandt andet søges realiseret gennem etablering, vedligeholdelse og drift af Spøttrup Studegård. Ejendomme og jordarealer kan erhverves til at indgå i Spøttrup Studegård med henblik på, at disse bliver centrale elementer i arbejdet med helhedsplanlægning, udvikling og formidling af det unikke kulturarvsmiljø og landskab omkring Spøttrup Borg, Spøttrup Sø, samt landskabet ud mod Limfjorden. Dette kan blandt andet ske gennem udvikling og demonstration på bæredygtige vilkår af landskabspleje og naturbeskyttelse/bevarelse samt nyskabende arkitektur i forhold til studedrift samt gennem nye formidlings- og oplevelsesaktiviteter.

Også ejendomme og arealer, der ligger uden for Oplevelsesklynge Spøttrups geografiske område kan evt. indgå i aktiviteter tilknyttet Spøttrup Studegård, hvis de kan bidrage til at udvikle og formidle Spøttrup Studegårds aktiviteter omkring studedrift, landskabspleje, oplevelsesaktiviteter m.v.

Fondens formål kan også søges realiseret gennem køb, leje og/eller forpagtning af fast ejendom til brug for andre typer af aktiviteter, projekter og virksomheder, som fremmer fondens formål. Ligeledes kan fondens formål søges realiseret ved, at Fonden selv står for drift af sådanne aktiviteter, projekter eller virksomheder, og/eller at Fonden støtter andre aktører i Oplevelsesklynge Spøttrups drift heraf.

Fonden ejer og driver Væksthus Spøttrup. Væksthus Spøttrup skal fungere som et videns-, inspirations- og oplevelsessted for menneskers brug af jordens ressourcer på et bæredygtigt grundlag og til daglige behov.

Fondens formål er almennyttigt/velgørende.

§ 3 Fondens grundkapital

Fondens grundkapital udgør 25.000 kr., som er indsat på en spærret konto i fondens navn.

Der kan kun rådes over grundkapitalen med godkendelse fra fondsmyndigheden (Skive Kommune) og med godkendelse fra Civilstyrelsen.

§ 4 Fondens forhold til stifteren

Der er ikke tillagt stifterne eller andre fordele i forbindelse med stiftelsen.
Fondens midler kan ikke på noget tidspunkt gå tilbage til stifterne.

§ 5 Fondens bestyrelse

Bestyrelsen er den øverste myndighed i fonden.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der er udpeget i henhold til vedtægten.

Som medlem af bestyrelsen skal udpeges personer, som har faglige kompetencer, viden og erfaring inden for fondens formål, herunder kvægbranchen, naturpleje, turisme og økonomi.

Bestyrelsen er selvsupplerende. To medlemmerne af bestyrelsen er udpeget for en periode af 2 år i ulige år og 3 medlemmer for en periode på 2 år i lige år. Første gang efter vedtagelse af denne fundats trækkes lod om rækkefølgen Genudpegning kan finde sted. Valgperioden starter og udløber umiddelbart efter årsmødet.

Bestyrelsen skal med passende mellemrum vurdere, om bestyrelsens sammensætning og medlemmernes kompetencer enkeltvis og samlet afspejler de krav, som fondens formål, herunder både erhvervs- og uddelingsformål, strategi, økonomiske stilling og forhold i øvrigt, stiller. I vurderingen skal også indgå bestyrelsesmedlemmernes evne og vilje til uvildigt og upartisk at varetage fondens formål.

Konstaterer bestyrelsen, at der er væsentlige svagheder i bestyrelsens sammensætning, påhviler det bestyrelsen af egen drift at tage initiativ til at ændre sammensætningen, om nødvendigt i dialog med fondsmyndigheden.

Et medlem af bestyrelsen kan i udpegningsperioden til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Det er kun fondsmyndigheden, der kan afsætte et bestyrelsesmedlem i løbet af en udpegningsperiode.

Bestyrelsen fastsætter ud over vedtægtsbestemte forhold selv sin forretningsorden.

I umiddelbar forlængelse af årsmødet afholder den nye bestyrelse et konstituerende møde, hvor medlemmerne af deres midte vælger en formand og en næstformand samt eventuelt en sekretær for bestyrelsen.

Formanden - og i dennes fravær næstformanden - indkalder til og leder bestyrelsesmøderne.

Der indkaldes til bestyrelsesmøde efter behov med mindst 7 dages varsel og med angivelse af dagsorden. I ekstraordinære situationer kan der indkaldes med kortere varsel. Formanden skal indkalde til bestyrelsesmøde inden 14 dage, såfremt 2 medlemmer eller revisor ønsker et møde. Der afholdes dog mindst 2 møder årligt i henholdsvis første og andet halvår.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen er også beslutningsdygtig, når alle medlemmer er til stede og enige i mødets afholdelse, selvom betingelserne vedrørende frist for mødeindkaldelse og dagsorden ikke er overholdt.

Bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt stemmeflertal. Dette gælder dog ikke beslutninger om opløsning, jf. § 15 og vedtægtsændringer, jf. § 14 samt væsentlige beslutninger, jf. § 13. I tilfælde af stemmelighed er formandens - og i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende.

Bestyrelsen fører en protokol, hvori alle beslutninger indføres. Protokollen underskrives af de tilstedeværende medlemmer senest på næste møde. Et medlem, som ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sine synspunkter indført i protokollen.

Bestyrelsen modtager ikke vederlag, men afholdte udgifter kan godtgøres.

§ 6 Årsmøde

Fonden afholder et særligt bestyrelsesmøde (årsmøde), hvert år inden udgangen af marts, hvor bestyrelsen godkender fondens årsrapport. Mødet finder sted i Skive kommune.

Dagsordenen for fondens årsmøde skal omfatte følgende punkter:

1. Orientering om det seneste regnskabsår v/formanden.
2. Godkendelse af fondens årsrapport.
3. Beslutning om anvendelse af overskud til konsolidering af fonden, til anvendelse i henhold til formålsbestemmelsen, eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
4. Valg af nye medlemmer eller genudpegning af  medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af revisor.
6. Eventuelt

§ 7 Anbringelse af fondens aktiver

Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver til enhver tid er anbragt på forsvarlig og betryggende vis under hensyntagen til såvel sikkerhed som til muligheden for at kunne opnå et tilfredsstillende afkast.

§ 8 Anvendelse af overskud m.v.

Fondens midler kan ikke anvendes af enkeltpersoner til private formål, ligesom et eventuelt overskud kun kan anvendes i overensstemmelse med fondens formålsparagraf efter henlæggelse til rimelig konsolidering.

Bestyrelsen er frit stillet i sit skøn over anvendelsen af de til uddeling værende disponiblebeløb, herunder med hensyn til om der et givent år skal ske uddeling af alle fondens frie reserver eller kun en del heraf. I sidstnævnte tilfælde overføres resterende disponible beløb til det efterfølgende regnskabsår.

§ 9 Fondens regnskabsår

Fondens regnskabsår er 1. januar til 31. december.
Fondens første regnskabsår løber fra stiftelsen til udgangen af regnskabsåret.

§ 10 Årsrapport

Bestyrelsen overvåger fondens drift og påser, at der udarbejdes budget og føres nøje regnskab. Budgettet sendes til fondsmyndigheden (Skive Kommune) til orientering.

Fondens årsrapport skal aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser herom.

Årsrapporten udarbejdes og underskrives af bestyrelsen og sendes til fondsmyndigheden (Skive Kommune) til godkendelse.

§ 11 Revision

Fondens årsrapport skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor vælges hvert år af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.

§ 12 Tegningsregel

Fonden tegnes af formanden for bestyrelsen sammen med yderligere et medlem af bestyrelsen, af 3 medlemmer af bestyrelsen i forening eller af den samlede bestyrelse.

§ 13 Væsentlige beslutninger

Væsentlige beslutninger vedrørende fonden, så som køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt indgåelse og ophævelse af lejekontrakter, mv., træffes af bestyrelsen med mindst 4/5 flertal og med godkendelse fra fondsmyndigheden (Skive Kommune).

§ 14 Ændring af vedtægten

Ændringer af fondens vedtægt kræver, at mindst 4 medlemmer af bestyrelsen stemmer for, samt godkendelse fra fondsmyndigheden. Desuden kræver væsentlige vedtægtsændringer også godkendelse fra Civilstyrelsen.

§ 15 Opløsning af fonden

Beslutning om opløsning af fonden kræver, at mindst 4 medlemmer af bestyrelsen stemmer for. En opløsning af fonden forudsætter tillige fondsmyndighedens (Skive Kommune) tilladelse og samtykke fra Civilstyrelsen.

I tilfælde af opløsning skal dens eventuelle nettoformue anvendes efter bestyrelsens beslutning med almindelig stemmeflerhed og med godkendelse fra fondsmyndigheden (Skive Kommune) i overensstemmelse med fondens formålsbestemmelse, og, hvis dette ikke er muligt, til almennyttige aktiviteter i Skive Kommune.

§ 16 Ikrafttræden

Disse vedtægter træder med virkning fra den 12.02.2022 i stedet for tidligere vedtægter fra  14.06.2012 og 11.11.2011.